Genvandt min sundhed og livskvalitet

Af Birthe Thomsen, pensioneret sygeplejerske

I 9 år har jeg haft astma og fået medicinsk behandling , både steroidinhalationer som forebyggende behandling og muskelafslappende, samt inhalationer til akutte anfald.
De første 3-5år gik det med gode og mindre gode perioder, men så begyndte der at komme mange bivirkninger, det værste var smerter og fornemmelse af hævelse i tungen.
Jeg gik til diverse undersøgelser, men der var ikke noget at finde, så man gik ud fra, at det var pga. steroidbehandlingerne, som jeg jo ikke kunne undvære.
Jeg vekslede mellem de forskellige præparater og fik supplerende theofyllin i små doser, da jeg ellers fik hjertebanken.
Efterhånden fik jeg dårligere vejrtrækning og flere astmaanfald, bivirkningerne blev mere og mere påtrængende, smerterne i munden blev meget slemme, det var som om jeg konstant tyggede stærk chili, jeg hostede meget og rystede en del.
Jeg fik flere prednisolonkure, med søvnløshed og eufori. For godt et år siden blev bivirkningerne i munden for meget, så i januar sidste år stoppede jeg med steroidinhalationerne.
Smerterne i munden aftog efter nogle uger og er nu næsten helt væk. Min vejrtrækning blev dårligere med lettere og svære astmaanfald, og et par lungebetændelser.
Jeg fik mere muskelafslappende inhalationsmedicin, det gav flere bivirkninger. Jeg blev meget træt, havde uro og svimmelhed, besvær med at styre benene, jeg rystede meget, jeg kunne end ikke skrive mit navn.  Når jeg havde taget medicin mod et astmaanfald, kom jeg til at ryste så tænderne klaprede i munden. Jeg kunne ikke koncentrere mig, hverken om de daglige gøremål, avislæsning eller følge med i en radioudsendelse. Ord blev væk, det var som om ord og tal kørte rundt i en ring om hovedet, men jeg kunne ikke fange dem. Hukommelsen var elendig Jeg kunne ikke magte at køre bil. Jeg blev efterhånden meget bekymret (man kunne ikke blive så dement på så kort tid). Jeg opdagede dog at det stod værst til umiddelbart efter medicinindtagelse. SÅ HVAD SÅ.
Jeg stoppede med det meste af medicinen, fortsatte med prednisolontabletter i lille dosis, de bivirkninger kunne jeg bedst leve med. Men det var jo ikke nok, jeg havde efterhånden næsten konstant meget besværet vejrtrækning og mange anfald. Jeg bestemte mig for at prøve med akupunktur, det havde jeg lidt tro på, så jeg bestilte tid hos en akupunktør. Det blev en god oplevelse, og det hjalp mig langt hen ad vejen, men det var ikke nok, jeg fik en del tilbagefald, så jeg snakkede med akupunktøren om problemet, han mente en kinesiolog måske kunne finde ud af, hvad jeg ikke kunne tåle.
Jeg havde fået lidt mere tro på det alternative, så jeg henvendte mig til Plus Energi (som geografisk lå praktisk for mig). Jeg fik en tid sidst i juli 2009 og var meget spændt og forventningsfuld, men også skeptisk, da jeg første gang mødte op hos Ellen. Det blev en lang snak om min sygdom, mit liv og evt. behandling, Ellen havde orienteret mig lidt i forvejen. Ellen stillede min krop en masse spørgsmål, og jeg skulle sige mange positive sætninger efter hende og høre nogle lyde fra CS-Program og nogle hun frembragte på sine egne instrumenter, de påvirkede mig en del. Ellen orienterede mig om at jeg måske ville få nogle påvirkninger i kroppen. Det havde været et meget positivt forløb, jeg havde en underlig, men let fornemmelse i kroppen der var ganske behagelig. Efter et par dage fik jeg tandkødsproblemer og øget hårtab, men med mundskylninger og specialshampoo svandt problemerne efter ca. 10 dage.
Efter 4 uger, hvor jeg allerede havde det meget bedre og kun havde haft et enkelt astmaanfald, skulle jeg have min anden behandling. Der fik jeg at vide, at jeg havde en intolerance over for hvedemel og mælkeprodukter, og i øvrigt fungerede organerne meget bedre, men jeg kunne nok have gavn af lidt flere mælkesyrebakterier, og så fik jeg en CS-Program CD med hjem.
Efter anden behandling fik jeg også lidt problemer med tandkødet, men kun i få dage. Umiddelbart efter kunne jeg stoppe med prednisonbehandlingen. Ingen astmamedicin, dejligt, nu begyndte jeg at leve igen. Jeg har yderligere fået behandling i oktober 2009 og januar 2010, og jeg skal igen her i maj. Jeg har en lidt dårlig lungefunktion, men har ikke egentlige vejrtrækningsbesvær.
Jeg føler mig rask og kan uden problemer deltage både i selskabelighed og motion af forskellig art, og jeg har ikke haft astmaanfald siden i august 2009. Jeg glæder mig ofte over at jeg har det så godt, og at min mand igen kan holde om mig, og jeg får mange tilkendegivelser fra familie og venner, om deres glæde over at jeg har det så godt, og at de synes at det er fantastisk.
Ud over mine astma problemer, havde jeg for meget mavesyre, for højt blodtryk og for højt kolesterol. Mavesyren og blodtrykket er der kommet styr på, så nu får jeg kun medicin for forhøjet kolesterol. Jeg hører stadig CS-Program, undgår at spise mælkeprodukter og hvedemel og lever fint med det.