Bøger

Bøger:

Du kan læse mere om metoden, vi benytter i klinikken i de to bøger nævnt på denne side.  Mange af vores klienter  bidrager med deres helt egne erfaringer i bøgerne.

 

“Mit barn er anderledes – og hvad så?”
Af Marianne Dyhrberg Cornett

Den første bog i Danmark, der via flere års empiri giver et billede af, hvordan den vibrationelle kinesiologi via Corrective Sounds –kom til Danmark og forbedrede en række børns liv væsentligt.
Det er en bog om børn, der er ”anderledes”, og om familier, der ikke følte, at de blev behandlet, som de forventede, af det traditionelle behandler- og skolesystem. Og om, hvad der skete, da disse familier begyndte at tænke i utraditionelle baner og afprøve andre muligheder – uden for det traditionelle behandler- og skolesystem.

”Mit barn er anderledes – og hvad så?” er ikke blot historien om ti familier, der oplevede, at deres børn var ”anderledes”, og derfor tog sagen i egen hånd – ofte stik imod alle odds – fordi de følte sig svigtet af det traditionelle behandlersystem eller af det traditionelle skolesystem – eller begge dele. De ti historier i bogen rækker langt ud over fortællingen om ti børn, der blev hjulpet med utraditionelle – nogle ville sige alternative – behandlingsmetoder.

Bogen kan købes hos os.
Pris: Dkr 228,- + fragt

 

 

“For fuld damp”
Af Bettina Eriksen 

DAMP rammer hvert 20. barn og giver det problemer med at koncentrere sig, sidde stille og høre efter. Det er hårdt for barnet, og svært for forældrene, og hidtil har der været ret begrænset hjælp at hente fra det etablerede sundhedssystem. Men nu lysner det: Mange forældre har oplevet store fremskridt for deres børn med en ny, alternativ behandlingsform. En af dem er Bettina Eriksen, som fortæller om metoden og sit eget barns historie i bogen ”FOR FULD DAMP – mod nye løsninger”.

”FOR FULD DAMP – mod nye løsninger” er skrevet af en mor, som har oplevet dyb frustration og håbløshed over sit barns problemer, men også har været ukuelig i sin søgen efter løsninger og udveje. Dét lyser ud af bogens sider, og som læser følger man spændt med i beskrivelsen af behandlingsforløbet (både datterens og de øvrige case-stories) og glæder sig over forbedringerne og fremtidshåbet. Bogen er imidlertid også en fin, pædagogisk gennemgang af Dawson-metoden samt fænomenerne kinesiologi og lydterapi og kan derfor bruges som opslagsbog samt guide til, hvordan man som forælder til et barn med DAMP kommer i gang med et behandlingsforløb. Bettina Eriksen har de rette faglige forudsætninger for disse beskrivelser, da hun, udover at være mor til et barn med DAMP, selv er alternativ behandler inden for bl.a. kinesiologi.

Du kan bestille bogen hos os.
Pris: Dkr 199,- + fragt

Eller bestil direkte hos forfatteren: www.forfuldDAMP.dk