Hvorfor er så mange børn og unge kræsne?
– Hvad, hvordan og hvem kan hjælpe

Jeg oplever, at antallet af børn og unge, der er kræsne, er steget markant inden for de senere år. Nogle er selektive eller sensitive i forhold til lugt, smag og konsistensen i maden, de tilbydes. Flere børn prikker til maden, og måske kan de ikke lide fisk eller grøntsager eller de mærker voldsom lede, kvalme, ubehag eller mavesmerter. Det er min erfaring, at der forekommer forskellige årsager til problematikken. Og så ikke at glemme de mange, der har en svækket tarmflora af forskellige årsager. Sidste nævnte er min metode, CS-metoden god til at kortlægge og har stor erfaring med at kunne afhjælpe.

Forældre er rollemodeller

Vores børn spejler sig i os, og derfor er det en vigtig faktor at være opmærksom på vores eget forhold til mad og måltider. Vi må være opmærksomme på, hvad vi selv spiser og vores udtryk om forskellige madvarer, men også overveje hvilken mad vi serverer for familien, og om vi involverer børnene i madlavningen osv. I vores travlede hverdag bruger mange ikke mere end 20 minutter på at lave et aftensmåltid, og flere har råd til at købe take away. En del at de kræsne børn, jeg møder fortrækker pizza, pastaretter, leverpostej af et bestemt mærke. De er ikke glade for grønsager, selvom de er rå. Andre børn foretrækker de søde madvarer som pålægschokolade, Nutella, kiks osv.

I dag har vi det meste af året mulighed for udelukkende at indkøbe og spise vores favoritmad og fødevarerne kan for det meste indkøbes hele året. Nogle forældre vælger simpelthen at købe børnenes foretrukne madvarer for at opnå ro og fred i familien, og fordi de har det dårligt med, at børnene ikke får nok at spise. Nogle børn oplever måske ubevidst at opnå opmærksomhed via deres reaktion. Andre reagerer på uro eller konflikter i familien f.eks. ifm. måltider. Dette er blot nogle eksempler jeg har valgt at give videre.

Kommunal kostpolitik – en god idé

Nogle kommuner har lavet kostpolitikker for dagpleje og børneinstitutioner. Børn, der har frugt- og madordninger, bliver introducerede for forskellige madvarer og smagsoplevelser. I folkeskolens madordninger kan eleverne typisk købe pizza, pizzasnegle eller pølsehorn, fordi det sælger. Andre elever vælger den nærmeste bagerbutik. Der findes heldigvis kommuner, der prioriterer at have skolekantiner, der lever op til de anbefalede kostråd.

Andre årsager til børns udfordringer med madindtagelse

Der er stor variation i årsagerne til, at børn har udfordringer med madindtagelse. De får måske ondt i maven eller kvalme, når de indtager bestemte fødevarer. Det kan handle om allergi, intolerance eller negativ reaktion på bestemte fødevarer, som kan være en fordel at aflastes for i en kortere, længere periode eller for altid.

Det kan også forekomme pga. en svækket tarmflora eller utæt tarm, f.eks. pga. barnet er født ved kejsersnit eller behandlinger med antibiotika. Der kan også forekomme forskellige følelsesmæssige udfordringer i sammenhæng med mistrivsel, udfordringer med indlæring, adfærdsmæssige- eller sociale udfordringer, mobning, ensomhed, diagnoser, forældres skilsmisse, dødsfald og sygdom i nærmeste familie eller relationer osv.

I nogle tilfælde kan det handle om spisevægring i mild eller belastende grad. Kræsenhed kan i visse tilfælde grænse til en spiseforstyrrelse. En spiseforstyrrelse kaldet ortoreksi går ud på, at man har en usund besættelse af at spise den rigtige mad, og det kan ligne tankegangen hos en person, vi vælger at kalde kræsen Ortoreksi kaldet ‘den fjerde spiseforstyrrelse’. Det er ikke en officiel diagnose, men fællesnævneren for anoreksi, bulimi og ortoreksi er, at man lader maden få så stor en plads i livet, at den styrer ens liv og sociale rammer.

Hilde Berit Moen forsker i spiseforstyrrelser på Nord Universitet mener, at det at være kræsen og have en spiseforstyrrelse er to helt forskellige ting. At være kræsen betyder, at man stopper med at spise mad, fordi man ikke kan lide maden, men hvis man har en spiseforstyrrelse, håndterer man svære følelser gennem maden og kroppen, f.eks. ved at spise for lidt eller overspise. Hun påpeger, at der findes diagnoser, der involverer en form for kræsenhed, der kan minde om spiseforstyrrelser, men som ikke er det. ‘Restriktiv madindtagelse’ er en diagnose, som flere børn end voksne får. Hvis man har den diagnose, er det måske fordi, man er kræsen, og det fører til, at man ikke får nok næring, hvilket er skadeligt. Det er stadig vigtigt at bemærke, at det ikke er en spiseforstyrrelse at være kræsen.

Hvad kan lægen undersøge?

Som sygeplejerske og CS-behandler opfordrer jeg familier i de forskellige tilfælde at kontakte egen læge for nærmere undersøgelse, f.eks. for cøliaki, fødevareallergi, blodprøver eller andre gener til nærmere vurdering og undersøgelse. Som CS-behandler kan vi kortlægge den eller de bagvedliggende årsager og afhjælpe generne med behandlingsmetoden. I fællesskab laver vi en plan, som familien og barnet kan holde sig til for at bedre tilstanden. Børn og unges indlæring, adfærd, psyke, generel sundhed og trivsel er under kraftig indflydelse af, at de får en god og alsidig kost, som kroppen trives med. Kroppe er forskellige og reagerer forskelligt.

Forskerudtalelser om årsager til kræsenhed

Forsker i ernæring hos mennesker og husdyr ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet Birger Svihus mener, at en vigtig grund til, at nogle af os er kræsne, er, at vi ikke har lært at værdsætte mad fra en tidlig alder af forældre og andre voksne. Birger Svihus har lavet et forsøg på gravide kvinder, hvor nogle drak gulerodsjuice hver dag i løbet af eller efter graviditeten, og andre ikke gjorde. Efter babyerne var født, skulle de smage gulerødder. Det viste sig, at de babyer, der blev født af kvinder, der drak gulerodsjuice, bedre kunne lide gulerødder, end de babyer der blev født af kvinder, der ikke drak juice. ”Det illustrerer vigtigheden af at blive udsat for nye smage gennem at have oplevet smagen i en tidlig alder”, siger Birger Svihus. Han mener, at forældrenes madvalg og holdninger til mad har stor betydning. De fungerer som rollemodeller og forældrenes positivitet over for at smage på nye madvarer har stor betydning.

Vi giver børn mulighed for at være kræsne

Annechen Bahr Bugge er forsker ved OsloMet mener, det kan skyldes, vi lever i et vældfærdssamfund, hvor vi kan vælge og vrage. F.eks. tilbyder restauranter børnemenuer udelukkende med pomfritter, pølser og kylling og får ikke mulighed for en børneportion fra de voksnes menukort. Ifølge hendes forskningsprojektet fra 2020 ser det ud til, at børn, der er med til madlavningen, er mindre kræsne. Det kan have noget at gøre med, at børnene så ser, hvordan det hele er tilberedt, og de har styr på, hvad der er i de forskellige retter.

Her er nogle gode tips til, hvis dit barn er kræsent:
1. Lad dit barn smage på meget forskellig mad fra tidlige barnealder og barnet kan selv spise med fingrene. Leg med maden og skab nysgerrighed!

2. Børn bør aldrig tvinges til at spise, men de skal opmuntres til at smage. Slå til når barnet er sultent.

3. For at kunne opleve, om barnet kan lide en ret eller ej, skal barnet smage på fødevaren mindst 10 til 15 gange.

4. Forældrene kan påvirke kræsenhed og skal være følsomme – masser af varme, men også struktur og klare grænser, er gode nøgleord. Forældre er rollemodeller og barnet observerer dine vaner og synspunkter omkring mad.

5. Nogle kan vokse fra deres kræsenhed.

6. Inviter dit barn til at være med til madlavning fra tidlig barndom.