Levevilkår og sundhed er uadskillelige
– at leve godt, men hvordan i lyset af en bred sundhedsforståelse?

I mit lange arbejdsliv som sygeplejerske, arbejdsmiljøkonsulent og CS-behandler oplever jeg, at vi er yderst afhængige af, hvordan vi politisk indretter og tilretter vores levevilkår i både Danmark og resten af verden.  Jeg oplever i den grad dagligt, hvordan det påvirker og har indflydelse på rigtig mange menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet. Igennem de seneste 25-30 år har jeg oplevet en enorm stigning i stress og stress relaterede sygdomme hos både børn unge og voksne i min klinik og finder det yderst alarmerende. Individuelt må overvejes, hvordan vi indretter vores liv løbende, efter behov og muligheder. I en del familier oplever børn sparsomme timer sammen med deres forældre, idet de skal arbejde fuldtids eller mere. Arbejdspres belaster familierne/parforholdene og mange bliver skilt og yderligere belastninger kan opstå osv. Arbejdsmarkedet kræver højt arbejdstempo og effektivitet og mange er trætte efter en arbejdsdag. Mange er nødsaget til at skemalægge deres privatliv og har sparsom plads til spontane aktiviteter.

Statsminister Mette Fredriksens har givet udtryk for, at der er behov for at flere danskere skal arbejde mere for, at vi kan få økonomien i Danmark til at hænge sammen. Fokus må også være på hvorledes sygefraværet kan minimeres hos danskerne, så vi opfylder arbejdsmarkedets behov uden at skulle arbejde mere og vi i fremtiden kan få et arbejdsmarked med fleksible normeringer, der kan behovstilpasses til den enkelte/familien. Vi hører ofte politikerne give udtryk for, at vi skal vækste, men hvis vi bliver syge af det, hvad nytter det så? Flere rammes af stress og med en øget risiko for udsigten til et fleksjob, omskoling eller førtidspension.

Jeg er faldet over den amerikanske filosof Martha Nussbaums vinkel, viden og synspunkter om ikke at måle udvikling og fremskridt ud fra bruttonationalproduktet (BNP).

Den amerikanske Martha Nussbaum er filosof fra Harvard University. Hun har løbende udtrykt sig om vigtige politiske tiltag ud fra et følelsesmæssigt og yderst menneskeligt perspektiv. Hun mener, at udvikling og fremskridt ikke kun bør måles på grundlag af BNP eller lignende. Ligeledes påpeger hun at politik bør have fokus på det, der er vigtigst for mennesker – At leve godt. Hun udtrykker at politik og institutioner kun er vellykkede, når de garanterer borgerne gode levevilkår. Hun har udarbejdet en liste over de ti grundlæggende egenskaber, som efter hendes mening, er afgørende for at sikre vores velfærd. I modsætning til andre politiske teoretikere knytter hun magtudøvelsen til individet såvel som til etikken.

”Jeg mener, at den vigtigste ingrediens for demokratiets sundhed er uddannelse til medborgerskab, en uddannelse med et stærkt humanistisk indhold. Vi skal være i stand til at indgyde unge mennesker i Sokrates’ kritisk tænkning og lære dem at formulere en rationel diskurs, at debattere og forsvare deres ideer.” (Martha Nussbaum)

For hende er den grundlæggende indikator faktisk eksistensen eller ikke-eksistensen af en mulighed – At mennesker har mulighed for at have en værdifuld tilværelse. Denne mulighed er igen baseret på grundlæggende evner og nødvendige betingelser for at få adgang til at kunne nyde tilværelsen.

Sådanne evner og betingelser er:

• Livet. At være i stand til at leve et tilfredsstillende liv i alderdommen.
• Kropslig sundhed. At have et godt helbred og adgang til lægehjælp, når der er behov for det.
• Kropslig integritet. At kunne gå derhen, hvor vi ønsker at gå hen.
• Sanser, fantasi og tænkning. At være i stand til at bruge alle vores sanser. At være fri til at forestille sig, tænke og ræsonnere.
• Følelser. At være i stand til at føle sig knyttet til andre, at lide under fraværet af elskede. Også at kunne føle taknemmelighed, længsel og medfølelse.
• Praktisk fornuft. At være i stand til at reflektere kritisk over godt og ondt og til at leve med sin egen samvittighed.
• Tilknytning. At være i stand til at danne et fællesskab med andre, have sociale bånd, have respekt og medfølelse for andre og ikke diskriminere.
• Andre arter. At være i stand til at leve i harmoni med resten af naturen.
• Leg. At være i stand til at grine, lege og nyde rekreative aktiviteter.
• Kontrol over sine omgivelser. At være i stand til at udøve kontrol over sit eget liv, deltage i politik, arbejde og besidde ejendom.

Principper til verdens politikere

De grundlæggende evner, som hun har nævnt, giver anledning til følgende principper, som bør materialiseres i det politiske arbejde og styre de internationale forbindelser.

Principperne er som følger:

• Hvert land er ansvarligt for at udvikle sine borgeres evner.
• Kapacitetsopbygning skal ske på en fredelig måde.
• Velstående nationer har en forpligtelse til at hjælpe fattigere nationer.
• Multinationale selskaber skal fremme kernekapaciteter i alle de lande, hvor de opererer.
• Den globale økonomiske orden skal være retfærdig over for de fattigste lande.
• Der skal udvikles en minimal og decentraliseret, men stærk global offentlig sfære.
• Institutionerne skal fokusere på de mest sårbare i de enkelte lande og regioner.
• Alle lande skal lægge vægt på at tage sig af børn, ældre og syge 
• Familien skal beskyttes. Men hvis den er forsømmelig, ophører det med at være et privat anliggende.
• Institutioner og enkeltpersoner skal støtte uddannelse som en nøgle til at styrke de mest sårbare.

Følelser indtager en yderst vigtig plads i Martha Nussbaums teori.

Den vigtigste af disse er efter hendes mening medfølelse. Faktisk anser hun den for at være afgørende for etisk handling. For at medfølelse kan materialisere sig, skal tre grundlæggende krav være opfyldt:

• Bedømmelsen af størrelsesordenen. Det betyder at tro på, at den andens lidelse er en relevant realitet.
• Prøvelsen af uværdighed. Intet menneske fortjener at lide.
• Den eudaimonistiske retssag. En anden persons lidelser påvirker vores egen lykke.

Ifølge Martha Nussbaum skal medfølelse fremmes og plejes, for at den kan blive en social værdi. Ligeledes skal gensidighed og individualitet fremmes. Gensidighed fører til en stræben efter det gensidige gode. Individualitet indebærer, at der fastsættes grænser, som gør det muligt at bevare individuelle forskelle. Hendes teori er uden tvivl også yderst interessant i forhold til vores sundhed og levevilkår som dansker.

Den brede sundhedsforståelse: