I dag har jeg været hos Ellen for anden gang. De sidste seks uger har budt på stadig bedring. Jeg føler mere glæde, overskud og oplever at mit liv atter rummer mere end arbejde og restitution. Jeg føler gradvist, jeg får mit liv igen, får lyst og initiativ til at foretage mig ting 🥰 Det er så befriende og til stor glæde for både mig og mine omgivelser ❤️
For fem uger siden, en uge efter jeg havde banket på Ellens dør for første gang, skrev jeg nedenstående opslag i en Facebook-gruppen for personer med stress, belastningsreaktion, angst og lign.
”Læser mange opslag i denne gruppe og kan identificere mig med en stor del af de symptomer og oplevelser, I beskriver. Det har været godt for mig i mit år med belastningsreaktion og sygemelding at vide, at der er mange andre, der har de samme oplevelser og symptomer, som jeg har… og at man ikke er alene om det, for selvom vi ved, der er masser, der har det ligeså, så føles det bare ikke altid sådan. Jeg laver nu mit første rigtige opslag i gruppen, fordi jeg har lyst til at dele en virkelig positiv oplevelse med jer. I dag for præcis en uge siden var jeg til en behandling i klinikken Cure2Life i Aarhus. Efter psykologbehandling hos min helt igennem fantastiske livsnerve og psykolog, et lærerigt men ikke revolutionerende metakognitivt gruppeforløb, gode samtaler hos lægen og med min virkelig søde og støttende konsulent på jobcenteret, så var jeg i gode hænder og blev nu raskmeldt, men der var stadig mange udfordringer og bump på vejen tilbage til en nogenlunde normal hverdag med bare en smule overskud. Derfor valgte jeg efter gode anbefalinger at køre en tur til Aarhus til en behandling hos Ellen.
Jeg arbejder i sundhedssektoren, vil ikke betegne mig som sådan ”super alternativt orienteret”, men har dog ad åre alligevel søgt alternativ behandling nogle gange. Men behandlingen hos Ellen er nok alligevel det mest alternative, jeg har prøvet… Ellen spurgte min krop om mange ting, fandt frem til ubalancer, der var opstået i løbet af mit liv. Jeg fik en liste med hjem med tidspunkter i mit liv, hvor der var sket hændelser i mit liv, som har skabt ubalancer i min krop. Jeg må sige, hun ’nailede’ de tidspunkter med store belastninger, hun på ingen måde har kunnet kende til. Jeg modtog behandling med frekvenser bl.a. lyde og derpå bindevævsmassage. Så sammensatte hun en plan, jeg skal følge fremadrettet 1) Corrective Sounds-lyde, som jeg skal lytte til et par gange om dagen, 2) kosttilskud i form af mælkesyrebakterier til at genoprette ubalancen i tarmfloraen, 3) ingen hvede- og mælkeprodukter (den er altså lidt svær 😉) og 4) et par andre kosttilskud.
Jeg har valgt at gå all in. Jeg kom jo for at få det bedre og jeg har jo også betalt en slat penge for det 😉 Det er svært at ændre vaner og kost, synes jeg. Men der er faktisk gået over al forventning. Effekten er begyndt at vise sig. Efter de første dage var jeg usandsynligt træt og sov to-tre timer efter arbejde. Jeg sov hele nætter (noget jeg ikke har prøvet i mere end et år fraset en enkelt nat en sjælden gang). Jeg er frisk, når jeg vågner (kan ikke mindes, hvornår det sidst er sket).
Jeg er mere glad, har mere ro i hovedet, har stort set ikke de respirationsticks som har været en del af min tilværelse i lang tid (ufrivillige gispagtige vejrtrækninger. I små peaks her jeg fået lyst til at gå i gang med opgaver hjemme (noget der bare slet ikke har været overskud til, da al energi var brugt, når jeg kom hjem fra arbejde). Jeg har fået en stor lyst til og behov for også at have et liv uden for arbejde (jeg har fantastisk en god arbejdsplads og gør mit yderste for at kunne passe jobbet, er SÅ taknemmelig for min chef og kollegers rummelighed i det forløbne år. De har virkelig været mine lifesavers❤️ – og dermed er min lyst og overskud til at fotografere steget betragteligt.
Det kan godt være det lyder som hokuspokus, men jeg begynder at se beviser og tro på, det faktisk virker. Summa summarum, selvom noget af det her kan virke ret alternativt, så ser det ud til at virke. Jeg er helt med på, at der er “ups and downs” med både gode og dårlige dage. Heldigvis har der været flere virkelig gode dage den sidste uge, end der har været i meget lang tid”.
Så jeg giver den en skalle, håber og tror på, at Corrective Sounds-behandlingerne hjælper mig til at komme det sidste stykke på ret køl igen” 🙏🏻😊