af Jens Kristensen
For 10 år siden var jeg udsat for et trafikuheld, hvor jeg fløj af motorcykel med en fart på 100 km. i timen. Jeg slog min venstre skulder voldsomt og fik ligeledes brud på venstre kraveben.
For 3 år siden fik jeg hold i ryggen; det gik lidt i sig selv, kan dog selv fremprovokere smerte, kan ligeledes af og til få sovende, stødende fornemmelser på bagsiden af benene.
Efterfølgende har jeg haft smerter i skulderbladene samt krampelignende smerter i ryggen strålende om på forsiden af brystet. Det besværliggjorde min vejrtrækning. Daglige øvelser samt massage og kiropraktorbehandling har afhjulpet disse smerter.
I Januar 2011 fik jeg igen hold i ryggen, men denne gang højere oppe og værre end 1. gang. Igen kunne smerterne holdes nede med massage en gang om ugen og med nogen virkning, men i maj 2011 opstår der igen et nyt hold; denne gang må jeg bruge stok for at gå og løfte mine ben. Jeg kunne ikke sidde på grund af smerter i bryst og ben, og havde svært ved at klare mit job som mekaniker og fodboldtræner.
Jeg var totalt tappet for energi; havde ikke overskud til mine børn, kone og familie. Jeg led af søvnbesvær og havde mange drømme og var aldrig udhvilet. På arbejde led jeg af koncentrationsbesvær og havde svært ved al strukturere arbejdsopgaverne.
Alt dette gjorde, at jeg kontaktede Plus Energi (Cure2Life Red.) i Frederikshavn. Jeg havde via familie og venner hørt om, hvordan andre havde fået god hjælp og håbede på, at der var hjælp at hente. Og jeg gik ikke forgæves.
Jeg fik den 1. behandling før sommerferien. Allerede på vej hjem, registrerede jeg, at jeg ikke havde de kramper i ryggen, som jeg plejede at have, når jeg kørte bil. Samtidig skete der ret hurtigt en bedring, hvor jeg igen kunne sove en hel nat og være frisk og veludhvilet om morgenen og jeg er igen velfungerende på mit arbejde. Mit overskud til børn og familien er som tidligere og sidst men ikke mindst, er smerterne forsvundet.
Har lige været til 2. behandling, hvor alt bare har rykket sig fint i forhold til 1.gang.
Jeg har konsekvent hørt lydene og kan mærke, de hjælper mig.
Som en positiv sidegevinst, har det ikke været nødvendigt at tage smertestillende medicin.
Venlig hilsen
Jens Kristensen
Viborg d. 18. August 2011.