I Påsken 2017 sad jeg lige som i min egen osteklokke, jeg var tilstede rent fysisk, men ikke mentalt. Jeg havde mine børn på besøg og en del andre til frokost, men følte ikke jeg var en del af det og lige meget, hvor meget jeg forsøgte, så var jeg der bare ikke. Jeg blev sygemeldt og havde angstanfald og måtte ringe 112 flere gange.

Efter at have søgt hjælp hos både læge og psykolog anbefalende min søn mig at kontakte Ellen, da han selv havde haft glæde af CS-behandlingen. Efter et par behandlinger var jeg atter frisk og kunne genoptage mit arbejde.

Tirsdagen efter, da jeg skulle op på arbejde, nåede jeg kun til kanten af sengen og kunne simpelthen ikke komme på højkant Jeg rystede og følte nu angst, som jeg aldrig havde prøvet før. Jeg var nødt til at sygemelde mig, fik efter et stykke tid kæmpet mig ind i stuen, hvor jeg de næste uger bare sad og kiggede ind i væggen.

I disse uger var jeg forbi lægen flere gange. Havde enkelte aftener hvor jeg fik angstanfald, som to gange resulterede i, at jeg ringede 112, men efter en kort undersøgelse på Hjørring Sygehus, kunne lægerne ikke finde ud af, at jeg fejlede noget.

Efter endnu et angstanfald og tre besøg hos lægen, blev vi enige om, at det måske var en ide at prøve samtaler hos en psykolog. Så småt begyndte jeg på arbejde igen, jeg gennemførte samtaler ved Frederikshavn Psykolog Center. Jeg fik det efterhånden bedre og bedre. Opstartede med to timer på arbejde første uge og trappede derefter op med to timer pr. uge. Alt var ok, dog fik jeg indimellem nogle svimmelhedsanfald. Tanken om store forsamlinger og at køre motorcykel, som jeg faktisk har gjort hele mit liv, havde jeg det ikke godt med. Heldigvis gik det efterhånden lidt bedre. Anfaldene blev kortere og hyppigheden mellem dem længere og længere.

I efteråret 2019 dør desværre min bedste kammerat og kasserer i den MC-klub, som jeg er formand for, af et hjertestop. Han er yngre end mig og i væsentlig bedre form. Tanken om, at dette kunne have ramt mig, blev for alvor virkelig for mig. Særligt, da jeg tilbage i 2009 fik en blodprop som medførte en ballonudvidelse. Denne oplevelse gjorde, at jeg nu blev bange og angst igen. Jeg blev atter sygemeldt. Gik igen til psykolog i en længere periode og en enkelt gang i hypnoterapi. I starten blev det en del bedre, men jeg følte mig stadig ikke ovenpå.

Da min søn har haft gode resultater med behandlingsforløb hos Cure2Life v/ Ellen Eriksen. Efter første besøg var jeg en del skeptisk, men jeg tænker også meget sort på hvidt og troede derfor ikke på alternativ behandling ved første besøg.

Ellen tjekkede min krops ubalancer og det stod skidt til. Jeg skulle undgå mælkeprodukter, hvedemel og sukker i en periode. Til gengæld skulle jeg drikke 1 liter vand med citronsaft hver dag og tage kosttilskud og mælkesyrebakterier, samt lytte dagligt til behandlings-metodens lydfiler. På samme tid forslog min læge, at jeg fik angstdæmpende medicin.

Andet besøg hos Ellen gik med en måling af mine kropsværdier, som nu var væsentligt bedre. Jeg havde det også en del bedre og oplevede mit langtidsblodsukkertal faldt.

Ved tredje besøg havde jeg det endnu bedre. Jeg havde nu lært at ”trække” stikket, lukke af omkring mig og bare slappe helt af og lytte til lydfiler. Balance i min tarmflora var medvirkende til, at jeg fysisk fik det meget bedre, følte mig ikke oppustet og mine toiletbesøg var meget mere regelmæssige.

Ved mit fjerde besøg var jeg sluppet af med min svimmelhed og kunne nu atter nyde at køre på min motorcykel. I samråd med min læge blev jeg nedtrappet til en 1/3 af min angst-medicin og jeg arbejder nu igen på fuld tid.

Jeg kan varmt anbefale Cure2Life v/Ellen Eriksen. Sammen med hende og min læge er jeg i dag næsten 100% på banen igen. I meget lang tid har jeg ikke haft et angstanfald og kan nu gå alene ud og handle, være sammen med andre og være tilstede i store forsamlinger.

Jeg drikke stadig vand med citron, tager mælkesyrebakterier og ”trækker stikket” 10 minutter en gang imellem, når jeg trænger til det. Hver dag gør virkelig en forskel.

Tak Ellen, både fra mig og ikke mindste fra min søn, Mikkel.

Mvh. Carsten Pedersen