De helt nye tal fra Den Nationale Sundhedsprofil (2021), som bl.a. Politiken bringer i dag, ryster mig.

Kapitel 6 i min bog ”Selvheling” (2021) handler om folkesundhed, trivsel og forebyggelse.
Jeg henviste her til seneste nationale undersøgelse (2018), som viste, at sundhed og trivsel blandt danskerne var nedadgående.

Trivsel er et fokusområde. Begrebet omfatter mentalt helbred, stress, søvnproblemer, nedtrykthed og ønsket ensomhed. Sundhedsprofilen viser, at flere unge direkte mistrives. F.eks. har 34,4% af unge kvinder i alderen 16-24 år det psykisk skidt.

Stress blandt særligt unge kvinder er steget til over 52%. Kvinderne føler sig mere stressede og nedtrykte og oftere ensomme end befolkningen i øvrigt. Flere sygemeldes med stress, angst og depression. Nogen vender ikke tilbage på arbejdsmarkedet. Over 1/3-del af de unge kvinder har desuden dårligt mentalt helbred. For befolkningen som helhed er denne andelen steget til 17,4%.
I 2010 var der en stigning på 10%.

Den fysiske krop Det er f.eks. bevisligt, at drenge er følsomme over for mors angst under graviditet. Angsten fra mor kan føre til hurtigere aldring hos drenge, men ikke hos piger. Den øgede aldring kan føre til flere eller sværere symptomer på aggressivitet og opmærksomhedsforstyrrelse hos drenge fra fødslen optil de er 10 år.
Mange børn er stressede efter en lang skoledag med mange skift. Sportsskader og fald er også faktorer, som jeg ofte tester frem.

Tanker og følelser Øget robusthed mindsker stress. Livets mange forskellige følelsesmæssige udfordringer påvirker vores daglige sundhed og trivsel på forskellig vis. Uanset om begivenhederne opleves positive eller negative. Nogle følelser kan påvirke rygsøjlens facon, så du får en skæv ryg med ulige ben f.eks. skoliose eller arme, pludselig opståede smerter i muskler, tankemylder. Tankemylderet kan forstyrre din koncentration, opmærksomhed, nattesøvn, energiniveau, hjerne, nerver, organer og kirtlers normale funktion, humøret og meget andet.
Kroppen kan oplyse om stressets opståen, hvilke involverede følelser, tankemønstre eller traumer en oplevelse, der er sket, f.eks. spontan abort, skilsmisse, at dumpe til eksamen, arbejdsfyring, konflikt privat eller på jobbet, indlæggelse, sygdom eller dødsfald. Alt dette og mere kan fremkalde ubalance i kroppen og give udslag i fysisk og psykiske symptomer.

Spiritualitet Lyt, mærk og ager på din mavefornemmelse – det glemmer vi ofte at undervise de unge i. Alle trives og har det godt, når de befinder sig dér, hvor de bevidst ønsker at være i livet. Når vi finder den rette vej og får skabt balance giver det ro og tilfredshed. F.eks. har valgt den rigtige uddannelse, job, kæreste, parter eller ægtefælle, venner, interesse eller motionsform.

Kroppens indre kemi Kvalitet og variation af fødevarer er vigtig for at bevare vores sundhed og et godt helbred. Antibiotika kan f.eks. hos nogle mennesker svække tarmens virkning. Blodtype kan spille ind ift., hvilken ernæring din krop trives bedst med. Kroppen reagerer på det, vi spiser og drikker. Uanset om vi ønsker det.

Arv og sundhed Vores arveanlæg fra både vores mors og fars stamtræ kan påvirke vores sundhed og udvikle sygdomme, som også vil kunne påvirke de efterfølgende generationer.
Ligesom vi arver og får videregivet de kemiske og miljømæssige påvirkninger vores forældre og bedsteforældre har været udsat for, kan også vores forfædres følelsesliv, deres tankemønstre, traumatiske oplevelser og fobier videregives til de næste generationer. De sidstnævnte påvirkninger ser jeg ofte i klinikken.

Miljø Kroppen belastes af det miljø, vi færdes i. Et skærpet fokus på arbejdsmiljø og hvad der belaster kroppen inden for ”røg, støj og møg”. Undervisning i brug af maling, farlige kemikalier, kemoterapi og andet medicin. Der har bl.a. været fokus på gravides arbejdsmiljø for at kunne få sunde børn. Da moderen deler blod med fosteret, kan fosteret forurenes med de kemikalier, der findes i hendes blod. Blive en bevidst forbruger – er min opfordring.

Stråling I Danmark har vi indført tablets og computere som en fast del af børnenes hverdag både i børnehaver og skoler i den trådløse udgave. I modsætning hertil har flere lande indført begrænsninger i installationer af trådløst netværk, hvor børn befinder sig for at beskytte dem mod strålerne. Frankrig er foregangsland. Det franske parlament (2015) vedtog en ny børnevenlig antistrålings-lov, der bl.a. betyder, at Wi-Fi er forbudt på offentlige steder, f.eks. børnehaver og daginstitutioner, hvor børn under 3 år opholder sig. I grundskoler slukkes det trådløse internet, når det ikke aktivt bruges i undervisningen. Senest i 2018 må skolebørn ikke længere bruge deres mobiltelefoner i skoletiden.

Det er da tankevækkende.

————————————————————————————————————————————————————————————

MERE INFORMATION

• Politiken, torsdag d. 10. marts 2022, tema: “Mental Sundhed”, side 10.
• “Den Nationale Sundhedsprofil” er den store undersøgelse af befolkningens fysiske og psykiske sundhed (med mere end 180.000 danskere over 16 år), som er lavet fire gange siden 2010.
• “Drenge er følsomme over for mors angst under graviditet”

En af de børn som jeg har kunnet hjælpe er Liva Marie. Hendes personlige beretning kan du finde her
Nanna Højbjerg led bl.a. af stress og angst. Med to CS-behandlinger fik Nanna mere energi og glæde i hverdagen, se her

KØB DIN BOG HER:

Mobilpay til 58447 (Corrective Sounds ApS) og udfyld formularen.

Pris: 270,- ved afhentning i Frederikshavn, Aalborg eller Aarhus.
(Nærmere adresse oplysninger tilgår ved købet)

Bogen er udkommet på Forlaget HOVEDLAND.DK og kan desuden købes på SAXO.COM, GUCCA.DK samt hos boghandlere i hele Danmark.