Af Mariane Kragelund Skadborg, socialrådgiver
Mødet med Ellen Eriksen og gevinsten ved Corrective Sounds-behandlinger.
Som socialfaglig konsulent møder jeg op i Skippergade, Frederikshavn i forbindelse med evt. arbejdsprøvning for én af vore borgere. Jeg havde fra min veninde hørt lidt om Ellen Eriksen fra netværket ”Morgenfruerne”. Jeg havde hørt fra min veninde, at Ellen var en yderst dynamisk kvinde, med egen virksomhed i Frederikshavn og Aarhus, og jeg vidste at Ellen var uddannet sygeplejerske og havde arbejdet mange år inden for BST, inden hun startede egen virksomhed i 2001.
I samtalerne med Ellen oplever jeg en kvinde med stor viden, erfaring og kompetence i forhold til at arbejde anerkendende med mennesker. En indsigt og forståelse, som jeg som socialrådgiver kunne nikke genkendende til. Ellen lånte mig nogle bøger og pjecer omkring hendes arbejdsmetoder med lydhealing (Corrective Sounds). Disse bøger læste jeg med stor interesse og undrede mig meget over, at lyd kunne helbrede så mange mennesker med svære kroniske lidelser såsom ADHD, OCD, og mange andre fysiske såvel som psykiske lidelser.
Kontakten til Ellen har været rigtigt god for mig, især da jeg efterfølgende kommer til at døje meget med min højre skulder. Jeg har så stærke smerter, at jeg ikke kan finde fred eller ro nogen steder og jeg døjer meget med at sove mere end ca. 1-1½ time ad gangen, og jeg tager meget smertestillende medicin. Jeg tager naturligvis kontakt til min læge og under en undersøgelse har jeg så stærke smerter, at jeg skriger, da lægen forsøger at løfte min arm. Jeg får en tid til røntgen på Sygehus Vendsyssel – med meget lang ventetid.
Jeg får en tid påskelørdag kl. 11.00, da personalet på Sygehuset har været så venlige over for deres borgere at arbejde over for at nedbringe ventetiden.
Ved røntgenundersøgelsen konstaterer røntgenlægen, at jeg har et fire centimeter stort stykke kalk i skulderleddet, og jeg må forvente en operation, da der også er slidgigt.
Jeg er fortsat meget smerteplaget og jeg er ikke glad for at skulle tage så mange smertestillende piller blot for at få lidt ro. Jeg har så mange smerter, at jeg ofte græder og går hvileløst frem og tilbage i min stue. Jeg slæber mig på arbejde hver dag, da jeg ikke ønsker at blive sygemeldt.
Heldigvis kommer jeg til at tænke på Ellen og jeg får en behandling hos hende, samtidig går jeg til behandling hos akupunktør Thomas Guldbrandsen i Aalborg.
Allerede første behandling hos Ellen giver et positivt resultat. Mine smerter er herefter væsentligt reduceret. Samtidig bliver andre skavanker reduceret. For eksempel har jeg siden fem års alderen døjet med nedsat hørelse på højre øre. Jeg opdager til min store fryd, at jeg skal skrue ned for lyden på fjernsynet op til mange gange.
Desuden kan jeg nu sove igennem om natten, og mit humør stiger og jeg føler igen, at livet er værd at leve.
Ved anden behandling hos Ellen oplever vi begge, at det giver et stort smæld i min skulder og vi er begge klar over, at her faldt noget på plads.
Ja – meget faldt på plads.
Jeg havde fået en tid hos Privathospitalet Hamlet i Aarhus til en forundersøgelse for operation. Lægen som modtog mig fortalte mig, at min skulder så rigtig dårlig ud og jeg måtte have døjet meget i mange år og været utrolig smerteplaget. En operation kunne gøre mig næsten smertefri – men bevægeligheden i armen, måtte jeg sande ville være væsentligt nedsat for altid.
Jeg rakte armen i vejret og fortalte om alternative behandlinger og lægen måbede og sagde, at det var fantastisk. Selvom han var kirurg og var vant til at operere, så ville han bestemt vurdere, at jeg i den grad havde profiteret af den alternative behandling, og en operation burde aflyses. Der er altid en risiko forbundet med en operation og den bevægelighed, som jeg havde fået kunne en operation ikke give mig.
Lægen var yderst kompetent og viste en respekt for det udførte alternative arbejde, som jeg havde fået – og det takkede jeg naturligvis for. Lægen har også i min journal beskrevet forløbet.
Det skal fremføres, at mine få behandlinger hos Ellen har været så effektive, at jeg med min forstand slet ikke kan forstå det. Men jeg ved inderst inde, at jeg skal være taknemlig for al den professionelle hjælp, jeg har fået dels fra lægerne og især fra Ellen.
Efterfølgende har jeg tænkt meget over, at det er så vigtigt, at man tør vove at anerkende hinandens arbejde. Det kræver naturligvis, at man selv er dygtig for at kunne vurdere andres indsats. Det har jeg oplevet hele vejen igennem, så jeg har været yderst heldig.
Jeg tænker også, at mange mennesker vil kunne hjælpes med små midler via alternative behandlinger blandt andet hos Ellen Eriksen, og jeg håber meget, at der kommer mere fokus på området.
Samfundsøkonomisk vil der kunne spares millioner såfremt mange flere mennesker får mulighed for at få den alternative hjælp, som jeg har fået.
Jeg kan kun varmt anbefale Ellen Eriksens behandlinger og metoder.
Mange venlige hilsner
Socialrådgiver, Mariane Kragelund Skadborg.